Louisenlunds historie
11.500 rigsdaler var prisen, da Georg Ditlev Schildknecht i 1796 købte øen Endelave, inklusive dens fæstebønder, af godsejeren på Stensballegård ved Horsens.
Schildknecht var major og eskadronchef ved Det Slesvigske Kyrasserregiment - et rytter-regiment - i Horsens, inden han flyttede til øen med sin hustru og tre små børn.
I 1797 lod han bygge en ny residens langt øst for Endelave By. Sit gods kaldte han Louisenlund, og det var i slægtens eje i mere end 100 år.
Men for major Schildknecht, der i øvrigt i sine sidste år kaldte sig von Schildknecht, blev fornøjelsen kort. I år 1800 døde han, kun 59 år gammel.
Hans enke sad tilbage med en hel ø og tre små børn. Hun overdrog i 1830 styret til sønnen Johan Daniel Schildknecht over, og i hans tid købte de sidste fæstebønder sig fri.
Ved hans død i 1857 residerede hans enke på godset, indtil hun seks år senere overdrog godset til svigersønnen Gerhard Hoe.
Det gik godt i en del år, men i 1903 blev Gerhard Hoe erklæret konkurs og Louisenlund overtaget af en entreprenør J. Bjerregaard fra København.
Han lod opføre den nuværende hovedbygning i 1905.
I første halvdel af 1900-tallet nåede Louisenlund at have en række ejere.
Den mest farverige var Hjalmar Olsen, chef for Zone-redningskorpset i Horsens. Han var efter eget udsagn sømand, murer, hvalfanger og løvetæmmer, og med sig havde han da også tre store løveunger, da han i 1936 rykkede ind på Louisenlund.
En af dem slap løs og nåede at sprede skræk og rædsel på øen og bide nogle gæs ihjel, inden den blev indhentet og skudt.
Men også løvetæmmeren forlod øen, og i 1938-39 ejede Statens Jordlovsudvalg Louisenlund og lod udstykke en række husmandsbrug på arealerne.
Siden kom den igen i privat eje, og i 1948 købte selskabet Børnenes Vel i Vejle Louisenlund for at bruge ejendommen til feriekoloni for drenge fra svagt stillede hjem.
I 1969 overtog Vejle Kommune stedet, der blev brugt som feriekoloni, indtil kommunen i 2009 besluttede at afvikle og sælge Louisenlund.
Køberne var fire jagtinteresserede familier fra Horsens-Vejle-området. Planen var dels selv at bruge ejendommen og dens tilhørende 107 hektar, dels at indrette det til udlejning.
Schildknecht var major og eskadronchef ved Det Slesvigske Kyrasserregiment - et rytter-regiment - i Horsens, inden han flyttede til øen med sin hustru og tre små børn.
I 1797 lod han bygge en ny residens langt øst for Endelave By. Sit gods kaldte han Louisenlund, og det var i slægtens eje i mere end 100 år.
Men for major Schildknecht, der i øvrigt i sine sidste år kaldte sig von Schildknecht, blev fornøjelsen kort. I år 1800 døde han, kun 59 år gammel.
Hans enke sad tilbage med en hel ø og tre små børn. Hun overdrog i 1830 styret til sønnen Johan Daniel Schildknecht over, og i hans tid købte de sidste fæstebønder sig fri.
Ved hans død i 1857 residerede hans enke på godset, indtil hun seks år senere overdrog godset til svigersønnen Gerhard Hoe.
Det gik godt i en del år, men i 1903 blev Gerhard Hoe erklæret konkurs og Louisenlund overtaget af en entreprenør J. Bjerregaard fra København.
Han lod opføre den nuværende hovedbygning i 1905.
I første halvdel af 1900-tallet nåede Louisenlund at have en række ejere.
Den mest farverige var Hjalmar Olsen, chef for Zone-redningskorpset i Horsens. Han var efter eget udsagn sømand, murer, hvalfanger og løvetæmmer, og med sig havde han da også tre store løveunger, da han i 1936 rykkede ind på Louisenlund.
En af dem slap løs og nåede at sprede skræk og rædsel på øen og bide nogle gæs ihjel, inden den blev indhentet og skudt.
Men også løvetæmmeren forlod øen, og i 1938-39 ejede Statens Jordlovsudvalg Louisenlund og lod udstykke en række husmandsbrug på arealerne.
Siden kom den igen i privat eje, og i 1948 købte selskabet Børnenes Vel i Vejle Louisenlund for at bruge ejendommen til feriekoloni for drenge fra svagt stillede hjem.
I 1969 overtog Vejle Kommune stedet, der blev brugt som feriekoloni, indtil kommunen i 2009 besluttede at afvikle og sælge Louisenlund.
Køberne var fire jagtinteresserede familier fra Horsens-Vejle-området. Planen var dels selv at bruge ejendommen og dens tilhørende 107 hektar, dels at indrette det til udlejning.
|
